Organisk psykoterapi handler om at opnå et frit, ægte og livsbekræftende nærvær i vores relationer med andre mennesker. De fleste psykiske sår og de psykiske forsvarsmekanismer, vi opbygger, har deres rod i uopfyldte behov for ægte kontakt og nærvær. Disse sår og "forsvarsværker" indlejres i kroppen, så vi reelt bærer vores livshistorie med os. Hele vores liv og de positive og negative impulser, det giver os, indvæves således i kroppen efter komplekse mønstre.
Derfor inddrager vi i høj grad kroppen i det terapeutiske arbejde med at fremme og nære det enkelte menneskes personlige udvikling. Det sker ud fra et helt grundlæggende syn på kroppen som andet og langt mere end et nødvendigt "mekanisk" vedhæng til vores psykiske og sjælelige liv.
Det teoretiske grundlag
I specielt den anden halvdel af 1900-tallet arbejdede en lang række psykologer, psykoterapeuter og psykiatere med at kortlægge og forstå detaljerne i dette løbende. Wilhelm Reich havde lagt grunden, og gestaltterapiens grundlægger, Frederick Perls var én af dem, der forsøgte at udmønte de nye erkendelser i psykoterapeutisk praksis. Arbejdet blev ført videre af bl.a. Alexander Lowen, David Boadella, Malcolm Brown og Daniel Stern.
Organisk psykoterapi i Danmark
I Danmark blev organisk psykoterapi introduceret i 80'erne af cand. psych. Kresten Ravnkjær. I dag er der flere hundrede uddannede organiske psykoterapeuter i Danmark. En stor del af dem udøver terapi i egen praksis, mens andre arbejder i forskellige dele af sundhedssektoren eller på det pædagogiske område.
Arbejdsformen
De grundlæggende metoder og principper i organisk psykoterapi er:
Vil du vide mere?
Læs denne beskrivelse v. cand. psych. Kresten Ravnkjær, grundlæggeren af organisk psykoterapi i Danmark.
Her er et link til hjemmesiden for organisk psykoterapi i Danmark.
Har du spørgsmål om organisk psykoterapi eller vores uddannelse, så kontakt Organisk Psykoterapi Fyn.

|
|||||||||||||||||